Butler’s Choice og Choice Foundation på Women Deliver 2016

Butler’s Choice og Choice Foundation på Women Deliver 2016

Den 17.-19 deltager Butler’s Choice og Choice Foundation i Dansk Industris fotoudstilling ”Women Empower Business” på Women Deliver i Bella Center. Fotoudstillingen vil vise, hvordan en række danske virksomheder hjælper med at fremme kvinders rettigheder i udviklingslande.

Udstillingen åbnes den 17. maj kl. 12.30 af HKH Kronprinsesse Mary. De øvrige talere vil være Kristian Jensen, Udenrigsminister, Karsten Dybvad, adm. direktør, Dansk Industri, samt Katja Iversen, CEO, Women Deliver.

De otte virksomheder er Butlers Choice A/S, Danfoss A/S, Cheminova A/S, Orana A/S, Aiayu ApS, Toms Gruppen, Froosh og AAK A/S. De fantastiske fotos er taget af fotograf Stine Heilmann som har arbejdet i gennem en årrække i New York med Annie Leibovitz, Richard Avedon, Mary Ellen Mark og Irving Penn.

Women Deliver er en international konference, der holdes hver tredje år, hvor kvinder og pigers sundhed og rettigheder er i fokus. Konferencen holdes i Bella Center den 16.-19. maj. Den forventes at samle op mod 7.000 deltagere, der tæller beslutningstagere, aktivister og organisationer.  Læs mere her: http://wd2016.org/

Butler’s Choices arbejde på området, samt aktiviteterne i Choice Foundation, er repræsenteret som en af de otte udvalgte udstillere. Fotoudstillingen vil stå i Bella Center under konferencen og herefter tage på rundtur i Danmark. Den kommer bl.a. forbi Billund Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Musikhuset i Esbjerg, Fredericia Messecenter, Koncerthuset Alsion i Sønderborg, Lundsgaard Gods i Kerteminde og i Industriens Hus i København.

Ligestilling for kvinder

Kilde: FN, Women Deliver, Verdensbanken.

For yderligere information kontakt bestyrelsesformand i Choice Foundation, Helle Johansen, hj@choicefoundation.dk, tlf. 2051 7730, www.choicefoundation.dk, Facebook/Choice-Foundation