Anh Lê åbner unik fotoudstilling på Lundsgård

Anh Lê åbner unik fotoudstilling på Lundsgård

Butler’s Choice/Choice Foundation og Orana slår sammen med Dansk Industri og VisitKerteminde dørene op til fernisering på den rørende og stærke fotoudstilling Women Empower Business. Åbningstaler er den kendte kok og stifter af Lê Lê-koncernen, Anh Lê, der med varme, engagement og livskraft fortæller sin egen personlige historie.

FERNISERING d. 1. december kl.16-18 i Anexet v. Lundsgård Gods i Kerteminde

Dansk Industri har sammen med otte udvalgte virksomheder skabt den helt unikke fotoudstilling, som viser, hvordan man som virksomhed kan være med til at forbedre vilkårene for piger og kvinder i udviklingslande.  Butler’s Choice/Choice Foundation er blandt de otte udvalgte virksomheder.

Mød folkene bag udstillingen – ikke mindst den internationalt anerkendte portrætfotograf Stine Heilmann, der har taget de livsbekræftende billeder af stærke kvinder i udviklingslandene.

PROGRAM

16.00 Velkomst v. Rudolf Iuel, ejer af Lundsgård Gods og Helle Stokkebye Johansen, bestyrelsesformand i Choice Foundation, som er oprettet af Butler’s Choice

16.05 Åbningstale v. Anh Lê, stifter og medejer af Lê Lê-koncernen, kogebogsforfatter og kok i Go’ Morgen Danmark

16.20 Dansk Industri, Projektleder Henrik Schramm Rasmussen – fra ide til produkt

16.30 Fotograf Stine Heilmann – indblik i fotografens rejse rundt i de seks udviklingslande for at fotografere pigerne og kvinderne i udstillingen

16.40 Orana Vietnam, General Director Mette Ring O’Donnell – hør om Orana’s aktiviteter i Vietnam, og hvorfor de har valgt at tilbyde danske arbejdsvilkår til deres vietnamesiske ansatte

16.50 Butler’s Choice/Choice Foundation. Adm. dir. og virksomhedsejer, Jacob Stokkebye – hør hvordan virksomheden og fonden sikrer bedre sundhed og skolegang i de små fiskersamfund, hvorfra virksomhedens tigerrejer kommer fra

17.00- 17.30 Guided tour i udstillingen

Butler’s Choice og Orana uddeler smagsprøver på grillede tigerrejer, is til børnene og drinks til de voksne.

TILMELDING: via email til tilmelding@orana.dk senest mandag den 28. november

Du kan også tilmelde dig via vores begivenhed på Facebook.

KONTAKT: Helle Stokkebye Johansen, CSR & Communication Manager, Butler’s Choice og bestyrelsesformand, Choice Foundation, mobil 2051 7730